Østjylland

drenge
taenk aarhus 25

Velkommen til Østjylland!

KFS i Østjylland består af KFS-grupper og KFS-arrangementer for både gymnasieelever og studerende på videregående uddannelser i blandt andet Aarhus, Silkeborg, Odder, Skanderborg og Horsens. Fælles for det hele er, at vi gerne vil skabe fællesskaber, hvor der er plads til både tro, tvivl, nysgerrighed og hverdagsliv.

Uanset om du er vant til kristne fællesskaber, eller om tro er nyt for dig, er du meget velkommen. Du behøver hverken have styr på Bibelen eller vide, hvad du tror – det vigtigste er, at du har lyst til fællesskab og samtale.

KFS på gymnasierne

Der findes KFS-grupper på mange af de østjyske gymnasier, og i KFS-grupperne mødes unge midt i hverdagen, ofte i en pause, for at hygge sig sammen, tjekke ind på hinanden og tale om liv, tro og Gud.

KFS-grupperne ønsker at være et åndehul i en travl gymnasiehverdag med skole, lektier og forventninger. Her deler man refleksioner om tro, taler om hvilken rolle Gud kan have i hverdagslivet og diskuterer store og små spørgsmål. Grupperne er åbne for alle – også for dig, der bare er nysgerrig.

Både i Aarhus og Silkeborg er der KFS-grupper, hvor gymnasieelever mødes på tværs af skoler. Aarhus Gym-KFS mødes i Christianskirken hver torsdag kl. 19.30. Aftenerne kan byde på oplæg, paneldebatter, troshistorier eller UNITS, hvor man mødes hjemme hos hinanden i mindre fællesskaber.

Hvis du ikke ved, om der er en KFS-gruppe på dit gymnasium eller i dit område, eller hvis du gerne vil starte en KFS-gruppe, så tag fat i Anders, som er KFS-konsulent i Østjylland. Find hans kontaktoplysninger længere nede på siden.

Silkeborg KFS arrangerer blandt andet to årlige kollektiv-uger, hvor unge fra forskellige gymnasiale uddannelser i byen samles til fællesskab og hverdagsliv sammen. De holder også åbne vaffeldage, hvor klassekammerater inviteres med til vafler, brætspil og hygge.

Derudover besøger vi også gymnasier i religionstimer, hvor vi fortæller om, hvordan det er at være ung og kristen. Har du lyst til, at vi kommer forbi din klasse, er du altid velkommen til at skrive til Anders.

For studerende på videregående uddannelser

Der er også KFS-grupper og events for studerende på videregående uddannelser i Østjylland. Der er fx grupper på VIA i Silkeborg og på VIA Nord, på det naturvidenskabelige fakultet og på Moesgaard Campus i Aarhus. Her mødes studerende til fællesskab, samtale og refleksion om tro og liv.

I Aarhus er der også et KFS-fællesskab for studerende på tværs af studieretninger, som mødes hver torsdag aften i Studenterhuset til oplæg og samtaler, som relaterer sig til kristen tro. Det kan være personlige troshistorier, samfundsaktuelle spørgsmål eller klassiske kristne temaer. Fællesskabet er åbent og mangfoldigt, og man er velkommen til at deltage, uanset hvad man tror på.

Hver onsdag morgen mødes vi også hjemme hos hinanden til nybagte boller, kaffe og bøn for hinanden og for studerende i byen, og vi har en bogklub, ÅBEN BIBEL, som for alle, der vil være med til at undersøge, hvad der står i den.

Derudover holder Aarhus KFS både julegudstjenester og eventugen TÆNK, som sætter fokus på tro og eksistentielle spørgsmål. Læs mere om alle arrangementerne nedenfor.

julegudstjeneste aarhus 25

Hvordan kan jeg være med?

Noget af det bedste ved KFS er vores fællesskab. Og du kan være med på så mange forskellige måder.

Ansatte i Østjylland

Sig hej til de ansatte i Østjylland

Mød alle KFS' ansatte
Anders Keseler

Anders Kildahl Keseler

Konsulent for gymnasie- og studenterarbejdet i Østjylland

Der er så meget på spil i ens studieår – og derfor er det den bedste tid at være grebet af Ham, der holder verden.

Ane Medom Madsen

Ane Medom Madsen

Konsulent for gymnasie- og studenterarbejdet i Østjylland. Barselsvikar (deltid)

Altså, jeg elsker bare KFS.

Se hvad vi laver

Her kan du finde de kommende begivenheder i vores område

Se alle begivenheder i KFS
Kvindeli 26

Kvindeli' 2026

Kom med på lejr

12. - 14. mar. 2026
Kirkebyvej 15, 7400 Herning

Følg med på Instagram

Følg med på vores Instagram for at se hvad der sker i KFS Østyjlland.

Dette indhold kræver marketing cookies

Seneste nyt fra Østjylland

KFS-nyheder fra Østjylland

Se alle nyheder fra KFS
fejring voksevaerk

5. sep. 2025

Østdanmark +5

Lad konfettien regne – KFS har vokseværk!

Sidste skoleår oplevede vi en markant stigning i antallet af studerende, som engagerer sig i KFS’ mission om at kende Jesus og gøre Jesus kendt.

Vil du have nyt fra KFS?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyt fra KFS sendt på mail.